|
Arbejdet i studienævnet for Sprog og erhvervskommunikation
Der er måske mange studerende, der ikke ved, hvad arbejdet i Studienævnet konkret går ud på – hvilket muligvis afholder mange fra at gå ind i et sådant arbejde. I det store hele består det i, at vi holder møde ca. 4 gange pr. semester, og til disse møder indgår vi på lige fod i diskussionen med de øvrige medlemmer (undervisere og institutmedarbejdere) i nævnet. Derudover får vi løbende tilsendt dispensationsbreve, fagbeskrivelser og timeplaner, som vi skal tage stilling til. Møderne er behagelige at deltage i, og vi føler, at vores mening rent faktisk tæller.
Som studentermedlem af Studienævnet er det selvfølgelig også vores opgave at tale de studerendes sag, men det kræver, at vi får nogle input fra jer; vores medstuderende. Det kunne f.eks. være ændringer til eksamensform, fagindhold eller strukturen i dit studium; hvorfor ligger det fag netop på dette semester – kunne det med fordel flyttes til tidligere/senere i forløbet?
Vi synes som nævnt, at det er vigtigt at være involveret i sit studium, og derfor vil vi meget gerne opfordre dig til at komme til os, hvis du har nogle punkter, som du gerne vil have Studienævnet til at tage op til diskussion.
Referat fra sidste møde kan læses her
|