Forside
Referat af møde i ASB Studenterforum den 26.marts 2008
1. Christian Jølck beretter om arbejdet i universitetsbestyrelsen
Indtil nu har der været meget fokus på opfølgning efter fusionsprocessen, og der er blevet brugt tid og kræfter på at udarbejde en ny strategi. Arbejdet i universitetsbestyrelsen foregår på et meget højt strategisk plan, men Christian vil gøre sit bedste for at tale de studerendes sag og sætte sit præg på dagsordenen. Han forklarer, at der er rigtig god dialog i bestyrelsen, og han føler, at der er en stor åbenhed over for de forslag, som han kommer med. Christians første forslag er en diskussion om kontinuiteten i bestyrelsen blandt de studerendes repræsentanter, da han mener, at ansættelsesperioden pt. er for kort. Næste møde i bestyrelsen kommer til at handle meget gennemgang af årsrapport.
Hvis man er interesseret i at læse mere om den nye strategi kan den findes på AUs hjemmeside på: http://www.au.dk/da/strategi
Følg også Christians arbejde i bestyrelsen på hans blog: http://joelck.weblogs.asb.dk/

2. Nyt fra studienævn og akademisk råd
Bachelorstudienævnet for sprog og erhvervskommunikation:
  • Diskussion om re-eksamensregler.
  • Diskussion af nye regler, der betyder, at alle fag skal afprøves efter hvert semester. Det betyder store ændringer i mange af studieretningerne, og vil højst sandsynligt resultere i, at flere fag skal følges med løbende evaluering. IT-kurser skal også evalueres, hvilket vil blive gjort igennem semestrets andre fag.
  • Der er blevet diskuteret den nye ”student code of conduct”. De studerende var uenige i en del punkter, blandt andet mener de, at opdelingen af medarbejdere og studerende er uhensigtsmæssig, da formålet med tiltaget blandt andet er forholdet mellem de studerende og ansatte.

    Bachelorstudienævnet for erhvervsøkonomi:

  • Der er møde i næste uge, hvor der blandt andet skal diskuteres de nye re-eksamensregler.

    Kandidatstudienævnet for erhvervsøkonomi
  • Der blev diskuteret skolens nye sprogpolitik, og studenterrepræsentanterne pointerede, hvor vigtigt det er, at der bliver lavet nogle certificeringer til de engelskkurser, der udbydes. Det skal ikke være et tilbud til underviserne, men en nødvendighed, at de deltager i disse kurser, så vi er sikret en ordentlig undervisning
  • Diskussion om ny overbygning: ”Innovation management”. De studerende fik lov at komme med input til opbygningen, og der blev blandt andet gjort opmærksom på, at der manglede noget indhold på 1.semester.

    Akademisk råd
  • Der er blevet søgt om 3 eliteuddannelser på ASB.
  • Peder Østergaard fremlagde resultater fra en undersøgelse, der skal danne baggrund for udvælgelsen af ansøgerne til de kommende eliteuddannelser. Det blev fastsat, at ansøgerne ikke skal håndplukkes, men selv aktivt søge plads på disse uddannelser.

    Fællesrådet
  • Der blev valgt medlemmer til forskellige råd og til styrelsen
  • Der er blevet varslet store nedskæringer på psykologistudiet, og de studerende er derfor ved at samle folk sammen til en protest mod disse nedskæringer, da det er tydeligt, at de vil forringe uddannelsen. Blandt andet bliver 50% af de praktiske fag fjernet fra studieretningen.
  • 9. maj bliver der afholdt Danmarks største fredagsbar igen

3. Fremlæggelse af ASB Studenterforums vision og strategi
Strategien kan ses her

4. Information omkring vores nye kontor
Desværre har vi stadig ikke fået en indflytningsdato, men vi håber på, at det bliver medio / ultimo april. Vi håber, at alle vil være med til at indrette vores kontor. Vi melder ud, når vi ved, hvornår vi kan flytte ind.

5. Kommende jobmuligheder i ASB Studenterforum
Vi mangler et nyt bestyrelsesmedlem, så er du interesseret, kan du skrive til formand@asbstudenterforum.dk

6. Eventuelt
a) Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at arbejde videre med vejledningsguiden. Dette kan forhåbentlig ske i samarbejde med Ole Lauridsen.

 
Dansk versionEnglish version English versionDansk version Forside